Hvad er DNSSEC?
DNSSEC, eller Domain Name System Security Extensions, er et sikkerhedsprotokol på internet der hjælper med at reducere risikoen for at besøgende på din hjemmeside er ført til en falsk hjemmeside, hvis de skriver din DNSSEC beskyttede webadresse i browseren.
Sådan fungerer det
Når du kigger på et domænenavn, eller URL, involverer denne proces et sæt af spørgsmål og svar, når din browser udsteder en anmodning om at finde hjemmesiden du ønsker at besøge. Men kan din browser stole på det svar den modtager? Hvordan ved den at svaret ikke er blevet ændret af en tredje part?
Med DNSSEC kan browsere og navneservere kontrollere om svarene de modtager er autentiske. Dette betyder, at der er en mindre risiko for at Internet-brugere bliver omdirigeret til ondsindede websteder.
DNSSEC kontrollerer svarene på hvert niveau af internettets infrastruktur, det der kaldes Domain Name System, eller DNS. Hvert niveau af infrastrukturen sikkerhedsdokumenterer til næste niveau gennem en så kaldt "chain of trust".
Bemærk venligst, at ikke alle registratorer tilbyder denne service.
Hvad er 'Registry Lock'
Registry Lock ydelsen giver ekstra beskyttelse til de domænenavne der har behov af dette. Denne tjeneste kan bruges til at give en større grad af sikkerhed for domænenavne. Dette gennem at reducere risikoen for utilsigtede ændringer, sletninger eller overførsler. Med Registry Lock ydelsen kan du drage fordel af den højeste grad af sikkerhed for dine mest værdifulde og meget synlige domænenavne.
Hvis du er interesseret af Registry Lock beder vi dig at kontakte din registrator, som kan bekræfte hvis de tilbyder denne tjeneste. Du kan søge i listen over akkrediterede registratorer efter sprog, land eller service..
DNSQuality-score
DNSQuality-scoren er en funktion, der er udviklet af EURid. Det er en visuel repræsentation af kvaliteten af DNS-konfigurationen (Domain Name System) for et givet domænenavn.
EURid foretager ugentlige tekniske kontroller af alle aktive domænenavne og beregner en ny DNSQuality-score hver uge via en række tests. Disse tests udføres for hvert domænenavn, der har mindst én tilknyttet navneserver og status "I brug". Hver test, der udføres, allokerer et bestemt antal point, og det samlede antal point bruges til at beregne en DNSQuality-score, der udtrykkes som en procentværdi. Testene omfatter:
- Om et domænenavn kan nås via IPv4 og IPv6.
- Om alle de navneservere, der er knyttet til domænenavnet, svarer.
- Om domænenavnet har "Domain Name Security Extensions" (DNSSEC) aktiveret.
Domænenavnindehavere kan slå DNSQuality-scorerne op for domænenavne, som de har registreret via deres "Mit .eu"-konto.
Hvorfor er det så vigtigt, at DNS er konfigureret korrekt?
- For at de tjenester, der er knyttet til dine domænenavne, altid er tilgængelige (f.eks. websted, e-mailadresse).
- For at de tjenester, der er knyttet til dine domænenavne, kan fungere med større sikkerhed.
Du kan finde en komplet liste over testene samt yderligere oplysninger om DNSQuality-scoren i brugervejledningen til "Mit .eu".